Noter i statistik

Referenceintervaller

Som nævnt på side 4.7 beskrives biologisk variation ofte vha. et referenceinterval. Dette gælder uanset om der er tale om en normalfordeling eller ej - hvis data er normalfordelt er referenceintervallet blot ikke den eneste mulighed for at angive den biologiske variation.

Et referenceinterval (for f.eks. P-folat, stofk.) er et interval som angiver i hvilket område man forventer at finde koncentrationen for raske mennesker. Mere specifikt taler man oftest om et 95%-referenceinterval som angiver hvor 95% af den raske befolkning vil ligge. Dvs. man måler på en masse raske personer og fjerner de nederste 2,5% og de øverste 2,5%. 95%-referenceintervallet er altså et interval hvorom der gælder at hvis man er rask, er der 95% sandsynlighed for at man har en værdi i dette interval.

Definition

Mere præcist kan man definere 95%-referenceintervallet som intervallet mellem 0,025- og 0,975-fraktilerne (læs om fraktiler på side 3.3).

Anvendelse

Referenceintervaller bruges bl.a. til at vurdere patientprøver. Hvis man ligger udenfor referenceintervallet kan det medføre en mistanke om sygdom, selvom nogle personer (helt præcist 5% af populationen) har værdier uden for intervallet, uden at de fejler noget. For nogle sygdomme bruges grænsen for referenceintervallet pr automatik som definition for hvornår man er syg. Dette gælder f.eks. for B-hæmoglobin, hvor værdier under referenceintervallet pr definition er anæmi (blodmangel).

Ved fastlæggelse af referenceintervaller er man som sagt interesseret i populationen bestående af raske. Ofte vil man imidlertid foretage yderligere inddeling af populationen, f.eks. efter køn og/eller alder.

Beregning

Beregning af referenceintervaller består, som nævnt i definitionen, "blot" i at bestemme 0,025- og 0,975-fraktilerne i populationen. Hvis populationen kan antages at være normalfordelt er dette gennemgået på side 3.12, hvor der er et eksempel på bestemmelse af 0,025-fraktilen. Desuden er der et komplet eksempel på side 4.14.

Hvis populationen ikke kan antages at være normalfordelt, kan man tjekke om der er tale om en log-normal-fordeling. I så fald foretages beregningen som gennemgået på side 3.9.

Hvis tallene heller ikke kan beskrives af en log-normal-fordeling, er man nødt til at anvende ikke-parametriske metoder som beskrevet på er beregningen af fraktilerne beskrevet på side 3.10, hvor der er et eksempel på beregning af 0,3-fraktilen. På side 4.15 er der en henvisning til et komplet eksempel.

© Thomas Bendsen • 2009 - 2017 • VIA University College Bioanalytikeruddannelsen