Noter i statistik

Biologisk variation

Begrebet "biologisk variation" henviser til at man (selvfølgelig) får forskellige værdier, hvis man bestemmer f.eks. P-folat, stofk. på forskellige personer. Ligeledes får man forskellige værdier hvis man måler på den samme person på forskellige tidspunkter. Kendskab til størrelsen af denne variation kan ofte bruges til at afgøre om en person har en given sygdom eller ej; eller i hvert fald hjælpe til med at stille den rigtige diagnose. Senere gennemgås begrebet referenceinterval, som er helt centralt i denne sammenhæng. Men først gennemgås hvorledes man beregner og beskriver denne variation.

Intra- og inter-individuel variation

På de forrige sider blev det gennemgået hvordan man undersøger den analytiske variation; nemlig ved at udføre et antal målinger, hvor den eneste kilde til variation er analytisk. Dvs. der er ingen forskel på de prøver man analyserer. Hvis man skal undersøge den biologiske variation skal man selvfølgelig have et antal prøver hvor der netop er biologisk variation. Hvis der er tale om prøver fra forskellige personer taler man om interindividuel variation, hvis der er tale om prøver fra den samme person, men taget til forskellige tidspunkter, taler man om intraindividuel variation. Som det var tilfældet med den analytiske variation, kan det også her være relevent med en nærmere specifikation af hvilke faktorer der bidrager til variationen. Det kan være at man kun kigger på børn, mænd, alle raske personer osv. Typisk vil variationen selvfølgelig blive større, jo mere forskellig en gruppe man inddrager (f.eks. hvis man inddrager både børn og voksne, i stedet for kun børn).

Når man bestemmer den analytiske variation kan man uden videre gå ud fra at der er tale om en normalfordeling, og dermed kan man udtrykke variationen ved at beregne spredningen som gennemgået på de forrige sider. Biologisk variation vil i mange tilfælde vise sig at være normalfordelt, men man kan ikke tage det for givet. Når man har foretaget sine målinger er næste skridt derfor altid at undersøge om tallene kan antages at være normalfordelt. Dette blev gennemgået på side 3.8. Derefter skal man så finde en måde at beskrive variationen på. Denne måde afhænger af hvorvidt tallene kan antages at være normalfordelte eller ej.

Hvis tallene viser sig at stamme fra en normalfordeling, kan den biologiske variation beskrives ved at beregne en spredning (præcist som med den analytiske variation). Denne spredning betegnes i så fald SDbio. Hvis tallene derimod ikke er normalfordelte, vil det naturlige valg sædvanligvis være at bestemme et referenceinterval. Hvis tallene ikke stammer fra en normalfordeling, kan det være at de kan gøres normalfordelte, ved at foretage en opsplitning af gruppen (f.eks. kigge på mænd og kvinder hver for sig i stedet for som en gruppe), eller måske kan man foretage en logaritmisk transformation.

Bestemmelse af biologisk variation

For at opsummere ovenstående er fremgangsmåden til fastlæggelse af den biologiske variation altså følgende:

  • Identificer de relevante betingelser (intra- eller interindividuel, mænd, kvinder, alle osv.).
  • Foretag gentagne målinger under de relevante betingelser. Er det den interindividuelle variation man er interesseret i, skal man have fat i prøver fra forskellige personer; er det den intraindividuelle variation man er interesseret i, skal man have prøver fra samme person taget til forskellige tidspunkter.
  • Undersøg om data kan antages at være normalfordelte. Hvis dette er tilfældet beregnes spredning ud fra stikprøven som forklaret på side 2.9.
  • Hvis stikprøven ikke stammer fra en normalfordeling, undersøges eventuelt om man kan opnå normalfordeling vha. en logaritmisk transformation, eller ved at foretage en opsplitning af gruppen, med efterfølgende beregning af en spredning for hver undergruppe.
  • Er det ikke muligt at nå frem til en normalfordeling, må man anvende en anden metode, som eksempelvis beregning af et referenceinterval (side 4.13 og 4.15).
© Thomas Bendsen • 2009 - 2017 • VIA University College Bioanalytikeruddannelsen