Noter i statistik

Holdbarhedsforsøg

Et andet typisk forsøg er en undersøgelse af hvor længe en patientprøve kan holde sig under forskellige betingelser. Generelt laves et sådant forsøg ved at opbevare et antal prøver under de betingelser man er interesseret i, og så analysere prøverne et antal gange i løbet af den periode man ønsker at undersøge - f.eks. dag 0, 1, 2, 3 og 4 efter prøvetagningen.

Sammenligning af 2 tidspunkter

Fra et rent statistisk synspunkt har dette forsøg mange ligheder med metodesammenligningen fra side 12.2. Hvis man kun foretager sin undersøgelse ved 2 tidspunkter, f.eks. dag 0 og 4 er forsøget helt analogt til metodesammenligningen, idet målingerne ved dag 0 svarer til den ene metode, og målingen ved dag 4 svarer til den anden metode. I dette tilfælde kan alle overvejelserne omkring design, herunder overvejelserne omkring parret eller uparret design, fra side 12.2 overføres direkte til holdbarhedsforsøget.

Kort fortalt gælder det altså at hvis man har brug for at undersøge holdbarheden i alle måleniveauer, må man vælge et parret design, hvilket muliggør en god grafisk fremstilling af data. Til gengæld er det problematisk at anvende en hypotesetest til at analysere data.

Hvis man kan argumentere for at holdbarheden ikke afhænger af måleniveauet, kan man vælge et uparret design (hvor man f.eks. anvender en stor patientpool i stedet for at måle på de individuelle patientprøver). Herved bliver det muligt at anvende en uparret test til at analysere data fra forsøget. Til gengæld kan man ikke se hvis holdbarheden er anderledes i det høje måleniveau end i det lave, ligesom anvendelsen af pools mm. naturligvis kan give komplikationer når det netop handler om prøvematerialet.

Sammenligning af flere tidspunkter

Når man skal til at sammeligne mere end 2 tidspunkter kompliceres tingene lidt. Problemet her er det samme som gennemgået på side 6.16, nemlig at hvis man vil bruge t-tests, så bliver der tale om at foretage flere tests på en gang. Løsningen er ligeledes den samme, nemlig at anvende variansanalyse, som kan sammeligne flere tidspunkter i en test.

Parret design

Har man brug for et parret design, skal man anvende en tosidet variansanalyse som gennemgået på side 6.18. Som diskuteret på samme side er dette ikke helt uproblematisk. Primært fordi en tosidet variansanalyse ikke fungerer hvis der er en vekselvirkning mellem måleniveau og holdbarhed.

Præcist som for metodesammenligningen tillader det parrede design heldigvis fremstillingen af en graf, som kan være velegnet til at vurdere resultaterne. En sådan graf kan f.eks. se ud som vist herunder:

Eksempel på præsentation af data fra et holdbarhedsforsøg. Hver streg repræsenterer en patient-prøve som er analyseret 1 gang om dagen i 5 dage.

Uparret design

Hvis man kan klare sig med et uparret design, altså hvis man acceptere kun at undersøge holdbarheden i et måleniveau, så kan man bruge en ensidet variansanalyse, som fra et statistisk synspunkt er mere simpel, og formentlig bør foretrækkes. Også dette er nærmere diskuteret på side 6.18. Dette forsøg laves ved at måle på èn prøve, men til gengæld foretage flere målinger til hvert tidspunkt.

En mellemting

Fra et statistisk synspunkt, er det ideelle design formentlig en tosidet variansanalyse med gentagelser. Dette svarer altså til at man laver det parrede design, men måler flere gange på hver prøve hver dag. Derved får variansanalysen mulighed for at vurdere om der er vekselvirkning, altså om holdbarheden er påvirket af måleniveauet. Problemet med dette design er selvfølgelig at antallet af målinger hurtigt bliver meget stort, hvilket igen kan give både økonomiske problemer, og problemer med at have tilstrækkeligt prøvemateriale.

En løsning kan være at lave en mellemting mellem de parrede og det uparrede design. Dvs. at man opdeler patientprøver i 3 niveauer, og indenfor hvert niveau pooler prøverne sammen. Hver dag analyseres hver pool så flere gange, og man får dermed mulighed for at lave en tosidet variansanalyse med gentagelser. Herved får man både indsigt i en eventuel vekselvirkning, samtidig med at man reducerer prøveantallet.

Dette vil formentlig være et optimalt forsøgsdesign, hvis man skal kombinere statistiske og praktiske hensyn.

Opsummering

For at opsummere, består designvalget ved en metodesammenligning altså af følgende  muligheder:

  • Et parret design som muliggør fremstilling af en graf, der bla. kan bruges til at vurdere om holdbarheden afhænger af måleniveauet. Til gengæld er det problematisk at anvende en hypotesetest.
  • Et uparret design som forudsætter at man på forhånd ved, at holdbarheden er uafhængig af måleniveauet (eller at man kun er interesseret i holdbarheden ved et bestemt måleniveau). Her kan man anvende en en-vejs variansanalyse til at analysere data.
  • En mellemting mellem disse to, hvor man fremstiller f.eks. 3 pools i 3 relevante måleniveauer, og hver dag måler gentagne gange på hver pool. Her anvendes en tosidet variansanalyse med gentagelser.

 

 

 

© Thomas Bendsen • 2009 - 2017 • VIA University College Bioanalytikeruddannelsen