Differensplot
Et differensplot bruges typisk hvis man har målt to parametre som i princippet burde være identiske, eller sagt med andre ord: hvis man forventer at et xy-plot giver en ret linje gennem (0,0) og med hældning 1. Et typisk eksempel er metode- eller apparatur-sammenligning. Dvs. at man har en række patientprøver som analyseres på to forskellige apparater som gerne skulle give samme resultat.
Eksempel 2
Metode 1
konc (mmol/L) |
Metode2
konc (mmol/L) |
Middelværdi
(mmol/L) |
Differens
(mmol/L) |
| 0,91 |
0,88 |
0,895 |
0,03 |
| 1,62 |
1,49 |
1,555 |
0,13 |
| 3,07 |
3,10 |
3,085 |
-0,03 |
| 4,38 |
4,51 |
4,445 |
-0,13 |
| 5,36 |
5,48 |
5,420 |
-0,12 |
| 6,52 |
6,69 |
6,605 |
-0,17 |
| 6,34 |
6,13 |
6,235 |
0,21 |
| 7,93 |
7,91 |
7,920 |
0,02 |
| 9,33 |
9,44 |
9,385 |
-0,11 |
| 10,0 |
9,57 |
9,785 |
0,43 |
I tabellen ses resultater fra sammenhørende koncentrationsbestemmelser foretaget med to forskellige metoder. Desuden er middelværdi og differens beregnet for hvert par af målinger.
Hvis man ønsker at skabe sig hurtigt overblik over om de to metoder giver samme resultater, kan man dels lave et xy-plot, men man kan også med fordel lave et differensplot som vist på Figur 2, hvor middelværdien af hvert målepar er afsat på x-aksen, mens differensen (i dette tilfælde "metode 1 - metode 2") er afsat på y-aksen.
I dette tilfælde ses ikke nogen tydelig forskel på de to metoder. Nogle gange giver den ene metode den største værdi, andre gange er det den anden metode der giver den højeste værdi. Fordelen ved differensplottet, frem for f.eks. et xy-plot er at det nemt afslører hvis f.eks. metode 1 systematisk måler højere end metode 2, idet alle punkter så vil ligge over ”0” (eller under "0" hvis man havde afbildet "metode 2 - metode 1").
Ligeledes vil det kunne afsløre hvis variationen mellem de to metoder afhænger af koncentrationen. Men vil således ofte se at forskellen mellem metoderne er større, når koncentrationen i prøven er større. |