Analytisk variation
Denne side beskæftiger sig primært med den analytiske del af den tilfældige variation, og altså ikke den præ- og postanalytiske. Imidlertid vil mange af de tanker der præsenteres her også være gyldige i forhold til den præanalytiske variation.
Den analytiske variation betegnes som regel præcision. Der er en uhensigtsmæssighed i denne betegnelse, idet en stor tilfældig variation svarer til en lille (eller dårlig) præcision. Derfor ser man nogen gange udtrykket impræcision anvendt. I disse noter anvendes dog udelukkende begrebet præcision.
Præcisionen er et udtryk for afvigelsen mellem gentagne målinger på den samme prøve. Den bliver derfor ofte udtrykt ved at beregne en spredning (som benævnes SDana). Så længe man beskæftiger med gentagne målinger på den samme prøve, kan man sædvanligvis uden videre antage at tallene stammer fra en normalfordeling, hvorfor det giver mening at beregne en sådan spredning.
Dvs. at en typisk fremgangsmåde til bestemmelse af præcisionen er følgende:
- Identificer de betingelser man er interesseret i (læs mere herom nedenfor)
- Udfør gentagne målinger på den samme prøve, under de relevante betingelser
- Brug resultaterne fra disse bestemmelser til at beregne spredningen, som forklaret på side 2.9 under "spredning". Sædvanligvis kan man uden videre antage at tilfældig variation giver anledning til normalfordelte data, hvorfor det er tilladt at beregne en spredning.
Forskellige typer af analytisk variation
Hvis man tager en prøve og måler gentagne gange, umiddelbart efter hinanden, vil man generelt se at den analytiske variation er mindre end hvis man måler gentagne gange med f.eks. 1 døgns mellemrum. Ligeledes vil man se en større variation hvis man måler prøven på flere forskellige apparater frem for et enkelt apparat. Man kan således ikke bare tale om analytisk variation/præcision, men må altid specificere de nærmere omstændigheder. Eller med andre ord: Man må specificere præcist hvilke faktorer der bidrager til variationen.
Det kan f.eks. være:
- Skift af måleudstyr
- Skift af reagens
- Ny kalibrering
- Tid
- med mere
Intermediær præcision, repeterbarhed og reproducerbarhed
Der findes ingen entydig måde at kategorisere analytisk variation (dvs. specificere hvilke faktorer man kigger på). Ofte anvendes begrebet "intermediær præcision", der kan defineres som:
Grad af overensstemmelse mellem uafhængige måleresultater, opnået med samme analysemetode på identisk prøvemateriale i samme laboratorium, men angivet under forskellige målebetingelser1.
Dvs. at man varierer så mange faktorer som muligt, indenfor det enkelte laboratorium - herunder skift af reagens, kalibrering, udstyr (hvis analysen er sat op på mere end et apparat). Dette er formentlig den præcision man oftest vil bruge, i forbindelse med vurdering og kontrol af analyserne.
Herudover opereres bl.a. med to kategorier, nemlig reproducerbarhed og repeterbarhed.
Repeterbarheden er groft sagt præcision svarende til den mindst mulige analytiske variation man kan opnå. Dvs. for at bestemme denne forsøger man at udelukke så mange kilder til variation som overhovedet muligt. Man tager altså en kontrolprøve og analyserer flere gange umiddelbart efter hinanden, på samme maskine, med samme operatør osv. Eller med andre ord: Man forsøger at udføre hver enkelt måling så identisk som overhovedet muligt.
I den anden ende af skalaen er så reproducerbarheden, hvor man groft sagt forsøger at medtage så mange kilder til variation som muligt (men man analyserer selvfølgelig stadig på den samme prøve, da man ellers introducerer biologisk variation). Dvs. at man udfører stadig gentagne målinger på samme prøve, men nu over flere dage, på forskellige maskiner, på forskellige laboratorier, med forskellige operatørerer osv.
Det er værd at bemærke at enhver konkret bestemmelse af præcisionen, jo i sig selv er behæftet med en analytisk usikkerhed (eller variation). I praksis kan man derfor godt komme ud for at repeterbarhedsspredningen er større end reproducerbarhedsspredningen, selvom dette aldrig vil være tilfældet hvis man foretager en "perfekt" bestemmelse af disse parametre.
De spredninger (eller standardafvigelser) som beregnes når man skal kvantificere repeterbarheden og reproducerbarheden, kaldes repeterbarhedsstandardafvigelsen hhv. reproducerbarhedsstandardafvigelsen.
Andre begreber
I forbindelse med præcision vil man ofte støde på begreber som intraseriel og interseriel præcision. Disse begreber spiller formentlig efterhånden en mindre rolle - idet mange store analysemaskiner ikke længere måler prøver i serie, men i stedet måler en masse forskellige komponenter i en blodprøve, for dernæst at måle en masse forskellige komponenter i den næste prøve. Ved en "serie" forstås f.eks. at man tager 20 blodprøver, og måler hæmoglobin umiddelbart efter hinanden på alle disse prøver. Det er således et begreb som i høj grad er relevant når man laver (lavede) manuelle analyser.
Ikke desto mindre er det begreber som stadig anvendes indenfor hospitalsverdenen. Intraseriel præcision refererer således til målinger som er foretaget indenfor et relativt kort tidsinterval (indenfor samme måleserie), mens interseriel præcision refererer til målinger som er foretaget over et større tidsrum (mellem forskellige måleserier).
"Intraseriel" vil ofte kunne oversættes til repeterbarhed, hvorimod "interseriel" nok bedst oversættes med intermediær præcision.
Referencer:
- RL6; DSKB-anbefaling til metodevalidering.
|